Hvad koster det?

For at give et kvalificeret skøn på hvad f.eks. en hjemmeside vil koste er det nødvendigt at jeg ved hvad du ønsker at få lavet. Prisen afhænger altså altid af hvilke krav og ønsker du har.

Hvordan griber vi det an?

Vi sætter os ned sammen og gennemgår i fælleskab de ønsker og krav du har. Mødet er forudsætningen for flere ting:

  • Du kan danne dig et indtryk af mig og vice versa
  • Du kan få afklaret de indledende spørgsmål du evt. har
  • Vi kan lege med ideer til hvad en god løsning for dig bør indeholde
  • Jeg får et begreb om projektets omfang og efter en nærmere analyse af hvad der kræves kan jeg beregne en reel tilbudspris

Det indledende møde er altid gratis.

Hvis vi afslutter mødet med håndslag på at fortsætte samarbejdet går jeg i tænkeboks. Her vurderer jeg hvad der skal designes og implementeres af funktioner. Det munder ud i et konkret oplæg med en pris. Hvis det er som du forventer, så indgår vi en aftalen, og så starter vi projektet jf aftalens forløb.

Jeg står personligt til rådighed gennem hele processen fra A-Z, og har du spørgsmål, så må du aldrig tøve med at kontakte mig.

Værd at overveje

Efter vi har afklaret dine ønsker og behov finder vi ud af hvem der skal levere hvad til din hjemmeside, f.eks.:

  • Domæne opsætning
  • E-mail adresser
  • Tekster til hjemmesiden
  • Produktion / research på billedemateriale
  • Produktioner / research på grafiske elementer
  • Logo design
  • Hvem der skal opsætte indholdet i WordPress?

De fleste af opgaverne varetager jeg som regel, men det er jo i sidste ende op til dig.

Vi kan starte ud med ‘the basics’ så du kommer online så billigt som muligt. Så kan vi på sigt personliggøre og efteroptimere hjemmesiden, så den bliver yderligere attraktiv for din målgruppe. Det kan f.eks. være ved at lave indbydende grafik og bygge til med relevant indhold. Med søgeoptimering bliver din hjemmeside nemmere fundet på Google og med konverteringsoptimering sikrer vi at du får fat i dine besøgende før de surfer videre.